home   

    sitemap    

    search    

     help     

   guestbook   

     contact     

 

 
 
 
 
 

 

Content on this page:

- Synopsis
- Introduktion
- Pressemeddelelse
- Kristines fortælling


More about Bahrain

- State of Bahrain
- Photos from Bahrain


The video

Kopier af filmen kan købes ved at kontakte Jacob Crawfurd.

Videoen er desuden til udlån fra:
Mellemfolkeligt Samvirke
Mediateket
Borgergade 14, 1300
København K
Tel: 77 31 00 00

 

 

 

 

Brev fra Bahrain / Letter from Bahrain

Video about a Danish girl growing up in the Gulf-state Bahrain. Produced by JCJ Film. Some of the information about the video and Kristine's story (this page) is only in Danish. You can get a brief summary in the English Pressrelease.

A 12 year old Danish girl lives with her parents in the small Gulf-stat, Bahrain. She is writing a letter back home to her family in Denmark. The video tells about her daily life and her 'homecountry' Bahrain.

Video See a videoclip from 'Brev fra Bahrain'. Duration: 1.24 - Approx 1Mb


Kristine på DhowBrev fra Bahrain

© JCJ FILM 1996

Produktion, kamera og edit: Jacob Crawfurd

Længde: 20 min.

BREV FRA BAHRAIN

Synopsis:

Kristine er 12 år. Hun har boet i det lille sheik-dømme Bahrain næsten hele sit liv. Filmen er hendes "brev fra Bahrain".

Filmens fortæller er Kristine. Hun fortæller om sit dagligliv på øen, om fritiden, hendes oplevelse af den muslimske kultur og forholdet til Danmark. Vi følger Kristine fra hun skal i skole om morgenen til dagen slutter. Undervejs tager fortællingen afstikkere til bl.a. en fisketur med de andre danskere på øen, rideskolen og indkøb med mor på markedet. Historien følger Kristines associationer, men af og til vender vi tilbage til skoledagen og hendes brev.

Kristine slutter af med at fortælle om fremtiden... Overvejelser for og imod at forlade Bahrain til fordel for Danmark, som hun slet ikke kender.

Et halvt år efter rejser Kristines familie fra Bahrain. Hun skal nu lære et helt nyt land at kende (Israel).

Introduktion til videoen

KristineUdenlandsdanskere: rodløse verdensborgere?

Brev fra Bahrain handler om 12-årige Kristines hverdag i det lille sheik-dømme Bahrain. Kristine flyttede allerede som 1-årig til Bahrain, hvor hendes far skulle arbejde som ingeniør.

Bahrain er en af de (relativt) mere frisindede muslimske lande i mellemøsten. Det er et land med en stærk økonomi, der gerne samarbejder med udenlandske firmaer. Med jævne mellemrum kommer der skår i overfladen p.g.a. opgør mellem de regerende sunni-muslimer og shia-flertallet, der støttes af det iranske styre. Sheikfamilien forsøger at nedkæmpe de ofte fattige og fundamentalistiske shiitter med hård hånd.

Da filmen blev optaget i 1994, boede der små 100 danskere i det lille ø-rige. Som de fleste andre steder i verden forstår danskerne at hygge sig og nyde tilværelsen. Der arbejdes hårdt, når man er udsendt til fremmede lande, men til gengæld udnyttes fritiden intenst.

På afstand kan det ligne en luksuøstilværelse med picnic i ørkenen, sport, fisketure og swimming pools. Der er dog også store afsavn ved konstant at være på farten og langt fra Danmark. Som regel må familien følge arbejdet, og situationen kan ændres drastisk på kort tid.

Sværest er det måske for børnene, der gang på gang får rødderne revet op og skal forlade vennerne. Kristine har aldrig boet i Danmark. Hendes hverdag i Bahrain er meget forskellig fra en hverdag i Danmark, men det er det eneste hun kender. Kristine ved hun skal rejse fra Bahrain en dag, og det er ikke noget hun glæder sig til.

På Kristines skole går der både "arabere og amerikanere", men hvad er hun selv? Det kan være svært at føle et tilhørsforhold til Danmark eller noget andet land, hvis man flytter hver femte år. Alligevel virker det som om fædrelandsfølelsen og danskheden dyrkes ude i det fremmede. Der holdes dansk jul og synges danske sange ved enhver lejlighed. Udenlandsdanskerne føler sig måske mere danske end os, der bliver hjemme.

Danskerne "derude" holder sammen. De isolerer sig ikke fra andre folkeslag, men de har det nu alligevel bedst, når de er sammen. Måske kan det hjælpe os til at forstå de udlændinge, der lever og arbejder i Danmark. Danskere bliver modtaget med åbne arme over det meste af verden. For nogle er det et chok at komme tilbage til Danmark og se hvordan vi selv byder "velkommen" til mennesker udefra.

Filmen fortæller om en anderledes måde at være dansker, og kan være oplæg til diskussion om fordele/ulemper ved at rejse ud, om fædrelandsfølelse, integration og identitet. Filmens primære målgruppe er børn på Kristines alder, men især familier, der forbereder sig på at rejse ud vil formodentlig have glæde af den.


English Pressrelease: Letter from Bahrain

Download pressrelease in English in PDF-format for Acrobat Reader (82 kb).

Pressemeddelelse: Brev fra Bahrain

Download pressemeddelelse (ovenstående tekst) i PDF-format til Acrobat Reader (81 kb).

Download free Acrobat reader


Manama Souk

Kristine fortæller

Brevet fra Bahrain - transkription af videoens lydspor.

"Bahrain er ikke ret stort - Det er cirka på størrelse med Falster. Det ligger i Mellemøsten, lige ved siden af Saudi Arabien. Her er meget varmt - specielt om sommeren, kan der blive rigtig varmt hernede. Her er ikke ret mange træer og sådan noget. Her er mest ørken.

Min far var udstationeret herned til og jeg var kun et år gammel, da jeg kom herned. Jeg kan overhovedet ikke huske hvordan det er at bo i Danmark. Jeg er kun kommet til Danmark i sommerferierne.

Om morgenen når vi kommer hen til skolen, står skoleinspektøren normalt udenfor og siger godmorgen til os. Så går jeg hen til mit skab - min "locker" - og tager de bøger jeg skal have. Så går jeg hen til min første klasse.

Min mor er aerobic-lærer. Hun er meget til Gymnastik og alt sådan noget. Hun er inde om morgenen og så er hun også nogen gange inde om eftermiddagen og om aftenen - så jeg ser hende ikke ret meget herhjemme.

Min far er ingeniør - og han laver en masse ting ude ved sheikens villa og alt sådan noget - så han har altid en sjov historie om det derude.

Fritid

Vi har fri torsdag og fredag. Om fredagen er vi ude at sejle i vores egen båd - hvis den kan... hvis det er godt vejr. Og nogen gange, så laver vi også sådan nogle specielle ture, der hedder Dhow-ture, på de arabiske både. Der er mange danskere hernede og så er det sjovt at lave noget sammen med dem. En dhow er en arabisk båd. Den har en flad bund og den er lavet af træ. Vi har en Dhow, som vi altid er på og det er med en kaptajn, der hedder Abdullah. Han har også en medhjælper med på Dhowen, og han ved alle mulige gode fiskesteder og perlesteder. Når vi er ude at sejle med ham, så er det altid rigtig skægt. Nogen gange er det om dagen vi er ude at sejle og nogen gange, så er det sådan en overnats-fisketur, hvor vi så tager ud at fiske hele natten, og hygger os derude. Vi har ikke nogen rigtige fiskestænger, men vi har nogen stykker træ - og så har vi viklet fiskesnoren rundt om det - og så tager vi lidt madding på og lader det komme ned.

Man fanger ikke altid noget. Det kommer an på hvor man er henne. Hvis man er et dårligt sted, så kan det godt være at man ikke fanger ret mange fisk. Men hvis vi fanger nogle rigtig store nogen, så kan det godt være vi tager dem med hjem - og spiser dem. Jeg smager dem ikke så meget, for jeg er lidt kræsen. Jeg kan ikke lide dem. Jeg er ikke så meget for fisk.

Perlerne findes inde i perlemuslinger. Det begynder med et sandkorn, der kommer ind i perlemuslingen. Så er der det mælkeagtige inde i perlemuslingen. Det kommer rundt om sandkornet og jo længere tid det er dernede, så bliver det til en perle.

Veninder

Wendy, hun er sådan en stærk pige. Hun ved hvad der skal laves. Og hun vil helst have at det skal laves efter hendes mening. Ronna, hun følger bare efter Wendy det meste af tiden. Og Fatima, hun vil også gerne have sin vilje hele tiden. Men de er rimelig sjove alle sammen. Det er skægt at være sammen med dem. Jeg ser dem ikke så meget efter skole, fordi normalt så har vi hver vores egne ting at lave, og vi har meget hjemmearbejde.

I 5. time har jeg Mrs. Vorsberg til Engelsk. I Engelsk skal vi lave nogle rapporter om lige hvad vi vil lave. Og så i engelsktimerne, så går vi ned til biblioteket og begynder at lede efter ting til vores rapport - bøger, papirer og alt sådan noget.

Muslimerne

3 gange om dagen, så beder de ovre i en moské. Fra højttalerne udenfor moskéen, så kalder de ud til at de skal komme og bede. De er derinde 3 gange om dagen, hvis de kan. Og der bliver læst et stykke op af koranen, hver dag. Jeg tror på gud, men der er ikke så meget andet... Sådan noget. Vi er ikke så reliøse, som araberne er.

Vi er ikke racister hernede. Vi er vant til at have forskellige hudfarver hernede.
Muslimerne og amerikanerne. Der er ikke ret meget forskel, undtagen måske at deres beklædning er lidt anderledes. Nogen gange så går de rundt... drengene går rundt i sådan nogle hvide "soabs", som de bliver kaldt. Men pigerne går ikke rundt i deres "Abaya" - ikke i skolen. Men der er ikke rigtig noget anderledes ved dem. Normalt så tænker jeg ikke over det.
I skolen så må man ikke have shorts på, bare skuldre eller bar mave - eller sådan, noget i den retning, at vise noget af skindet. Det må man ikke. Man må heller ikke have bukser, der er revet hul i eller sådan. Det må man heller ikke. Fordi det er deres religion, så må man ikke se sådan nogle bare stykker.

Pigerne i Saudi Arabien de er meget mere tildækkede. Fordi hvis de går ud et sted. F.eks. hvis de går ud i en souk, så skal de være helt overdækket. De må ikke vise noget. Men hernede, så går de arabiske kvinder rundt - og de viser ansigtet hvis de vil. De rige mænd, der bor hernede, de gifter sig ofte med flere koner. De må have op til 4 koner. Hvis én kone får... f.eks. noget nyt tøj, så skal de andre også have det nye tøj. Der må ikke være forskel imellem dem. De skal have hver det samme. Og hvis en mand ikke overholder det, så kommer han frem for loven. Jeg synes at det er meget åndssvagt at man skal gifte sig med mere, end én kone!

Central Market Souken

I souken, der kan jeg godt lide at handle. Det er hyggeligt og der er alle mulige lugte derude. Det er ikke ret tit vi er derude og handle, men når vi er der, så er det skægt.

I nogen af stederne, der er der faste priser, hvor man ikke kan handle med dem. Men nogen steder, der kan man godt få dem lidt ned i prisen. det er lidt forskelligt.

Når man lige kommer ind i Central Market, så ser man alle de her folk, der myldrer rundt. Der er alt muligt de sælger derinde. Det kommer an på, hvor det er man står. Hvis man er henne i nærheden af grøntsagerne og frugterne så er der en sød lugt, men så når man kommer ind til kødet og fiskene, så er der lidt grimt. Min far handler meget derinde, og han kender de mennesker, han skal handle med.

Skolen

Nogen gange, så har vi test i Science. Vi havde en lige for nylig. Hver onsdag, så kan det være at vi får en test. Og nogle gange, så kan det være det er de andre dage. Men vi får meget ofte test.

Hjemme

Nogle gange, så keder jeg mig. Men det er mest hvis jeg er syg, når jeg ikke kan komme ud af huset. Når jeg er sammen med mine veninder, så er det mest de andre, der bestemmer. Det er ikke så meget mig. Nogle gange, så kan vi godt blive lidt sure på hinanden, mig og mine veninder. Når jeg er sur på dem, så kan det være at jeg bare lige går... Så normalt så foregår det med at jeg sidder med en bog og læser.

Det bedste jeg kan lide at lave når jeg er alene, det er at læse. Jeg læser alle forskellige bøger. De fleste af dem er på engelsk, der er også nogen på dansk, jeg læser. Det er lige nemt at læse på engelsk og dansk.

For 4 år siden, så var der krig imellem Kuwait og Irak, der ligger meget tæt på Bahrain. Jeg kan huske at nogen gange midt om natten, så blev jeg vækket, fordi vi skulle ind på vores badeværelse og tage gasmaske på, når alarmen gik udenfor. På de tidspunkter der, så blev jeg meget bange. Jeg tænkte ikke på at vi skulle dø, for det vidste jeg - det ville aldrig ske. Ikke i sådan en krig!

Til aftensmad (min mor hun er lidt helsebevidst) så nogle gange så er det bare et stykke rugbrød, med et eller andet på - andre gange så er det noget æg med noget kød i. Nogen gange får vi også frikadeller, pandekager og risengrød - og sådan nogle danske retter. Nogle gange så er det bare noget hun har fundet ud af i en bog.

Venskab, famile og Danmark

Hernede, så får jeg normalt mange venner, men det sker jo at de skal rejse herfra. Og det synes jeg er hårdt for mig. For det er jeg ikke vant til. Ligeså snart jeg får en ven, så rejser de. Og det skete for mig i sommer med en der hedder Katie Watson. Vi var blevet meget gode venner. Så lige pludselig kunne hendes far ikke arbejde hernede mere. Så rejste de til Dubai. Jeg savner hende rigtig meget.

I Danmark så bor det meste af min familie. Min morfar, min farmor - det meste af min familie. Detværste ved at være hernede, det er nok at jeg ikke er så nær min familie, som andre af mine venner er.

På et eller andet tidspunkt skal jeg rejse tilbage til Danmark - og jeg tror at det vil nok blive lidt hårdt for mig. Jeg ved jo ikke så meget om Danmark og jeg er heller ikke så god til dansk - og så er jeg bange for at få problemer i de klasser, der har med Danmark at gøre.

Jeg vil komme til at savne Bahrain meget hvis jeg flyttede til Danmark. Jeg vil savne både landet og mine venner. Jeg tror det meste af tiden vil jeg savne ørkenen, fordi vi har været på så mange ørkenture, så er det bare ligesom... Det er så skægt derude. Det vil jeg komme til at savne.

Jeg aner ikke hvad jeg skal lave i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig måske at arbejde med dyr eller sådan noget. Det ville være lækkert.

Jeg har det ikke så godt med at blive større. Det er jeg ikke så glad for! Det er bare en hel masse ting, der ændrer sig. Det kan jeg ikke lide. Jeg kan lide at alting er på den samme måde, som det altid er!"

© JCJ FILM 1996

 

 

Send this page to a friend

 

Top of page

 

 
 
 
 
 

 

 [ Home | Photos | Africa | Media Production | About me ]

  Copyright © Jacob Crawfurd - crawfurd.dk 1996-2017. All Rights Reserved.