DESMOND TUTU BESØGER KØBENHAVN
Billeder fra biskop Desmond Tutus forelæsnign på Københavns Universitet iseptember 2004
Den pensionerede sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu besøgte København i September 2004. Den 10. september gav han en gæsteforelæsning om sine visioner for fred, i festsalen på Københavns Universitet. Han var inviteret til Danmark af Center for Afrikastudier og Folkekirkens Nødhjælp for at markere 10-året for det nye Sydafrika. Mere end 600 var samlet for at høre den varme og karismatiske taler, mens flere hundrede måtte gå forgæves.
Desmond Tutu blev født i 1931 og har været en nøglefigur i den fredelige del af kampen mod det sydafrikanske Apartheid regime. Han holdt modet i live og inspirerede i Sydafrika og fungerede samtidig som fredsaktivist og en slags uofficiel ambassadør for frihed. Hans anstrengelser for en fredelig overgang til et frit Sydafrika blev i 1984 belønnet med Nobels fredspris. Han har siden ledet den sydafrikanske kommision for sandhed og forsoning, som har dannet skole indefor konflitkløsning i andre afrikanske lande og i resten af verden. Desmond Tutu er en bemærkelsesværdig mand, der stadig i dag taler om fred. Hans prædikener er om forhandling, dialog og fred ...også når emnet er terror. “Vi må tale og forhandle. Vi vil opdage at vi har meget til fælles med vores fjender," sagde han. "I Israel og Palæstina tror jeg at de en dag vil spørge sig selv: hvorfor har vi været så dumme så længe?" Desmond Tutu gør ikke forskel på kristne, jøder og muslimer -eller homoseksuelle for den sags skyld, som så mange andre ledere og prædikanter på det afrikanske kontinent. Vi er alle den samme race af mennesker. I hans forelæsning citerede han Mahatma Gandhi: "et øje for et øje vil kun resultere i en blind verden".
Den tidligere anglikanske ærkebiskop taler med enthusiasme og humor, og han formår at tryllebinde sine tilehørere. Hans hovedbudskab handler om kærlighed og tilgivelse ...og som han siger: "Det virker!"


Desmond Tutu med professor, dr.phil. Holger Bernt Hansen
fra
Center for Afrika Studier på Københavns Universitet.

Desmond Tutu med Stephen Pandula Gawe, den Sydafrikanske ambassadør
i Danmark.

Desmond Tutu møder rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen.





Send et virtuelt postkort til en ven med et billede af Desmond Tutu.
Nogle af disse billeder har været trykt i følgende blade:
- Africa Positive, 14. 2004
- Coloured Pictures, Oct. 2004
- The African Courier, Oct/Nov 2004
Copyright © Jacob
Crawfurd - crawfurd.dk 1996-2012. All Rights Reserved.
|